Enkeltfag i skoleåret 26-27
Mangler du et fag for at komme videre på din ungdomsuddannelse? Prøveforberedende enkeltfag kan hjælpe dig.
Mangler du et fag for at komme videre på din ungdomsuddannelse, så er prøveforberedende enkeltfag et tilbud til dig. Der er mulighed for enten at tage FP10 eller FP9 prøverne som prøveforberedende enkeltfag til maj/juni 2027.
Vi optager elever, som er bosiddende eller indskrevet på en skole i Københavns Kommune.
Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen, så det er vigtigt, at du er til stede og deltager aktivt for at kunne blive indstillet til prøverne.
Tilmelding
- Hvis du gerne vil meldes til enkeltfagene dansk eller matematik, skal du kontakte din UUE-vejleder. I skal sammen udarbejde en uddannelsesplan, som er adgangsgivende.
- Ønsker du at gå til enkeltfag i tysk, fransk, engelsk eller fysik skal du kontakte skolesekretær Sussi Acciaccarelli. Se kontaktoplysninger længere nede på siden.
Vi har et begrænset antal pladser, og derfor skal du have modtaget en bekræftelse på, at du er tilmeldt et hold, inden du dukker op til undervisningen. Hvis der ikke er ledige pladser, vil sekretæren kunne skrive dig på en kort venteliste.
Holdene oprettes kun, hvis der er et tilstrækkeligt antal tilmeldte.
Tid og sted
Tid og sted for undervisning følger her på siden når holdene er oprettet.
Fransk er allerede oprettet, men vi afventer, at vi igen kan indhente Børneattester hos Politiet, før vi melder tid og sted ud til de tilmeldte elever og her på hjemmesiden.
Tilmelding til:
Sussi Ilona Acciaccarelli
Administrativ medarbejder